Kirkeklokkerne

Om vore to kirkeklokker

I 1929 kunne man i Fredericias dagblade læse følgende: Fra St. Knuds kirkes klokketårn lød i går eftermiddag en fremmed lyd: Klokketoner, og meget kraftige klokketoner. Det skyltes en prøveringning af den nye klokke, der var blevet skænket kirken. Bag denne gave gemmer der sig en smuk forhistorie, hvis hovedindhold i korte træk er, som følger:

I pastor Johannes Frederiksens unge dage gjorde han bl.a. tjeneste ved garnisonen i Fredericia, nemlig ved forplejningskorpset. Han og hans kammerat boede da begge på Centralhotellet i byen og på den tid sluttedes der et varmt venskab mellem de to som skulle vare langt ud over soldatertiden. En sommer var vennen, som nu var blevet en velstående mand, på besøg hos p. Frederiksen. Vennen ville give p. Frederiksen en gave og spurgte, hvad han kunne tænke sig. Da p. Frederiksen byggede den katolske kirke i Silkeborg skænkede hans soldaterkammerat den store klokke til Vor Frue Kirke i Silkeborg og p. Frederiksens ønske pegede da også på en ny klokke til St. Knuds Kirke. Også dette ønsket blev opfyldt. Så når den lille dybtklingende klokke hos os i Silkeborg ringer til de forskellige tider, og det høres rundt omkring: I byen, over søen og mellem de høje bakker med de mørke granskove, kan vi tænke tilbage på den tid da p. Frederiksen på biskoppens opfordring skulle bygge `En liden kirke vor Frue dyre til ære. Ikke en kirke til pral, ikke en kirke i pragt, men sådan som en fattig menighed uden at rødme, kan vise den til alle og som formåede ved kirkens venner, ikke kun at få klokkerne som gave, men samtidig kirkestolene og til dels, det oprindelige orgel.

Begge klokker blev støbt af M. og U. Ohlsson, Lübeck. Store klokke har et tværmål på 85 cm, halsen, med profilering og gotiske borter. På den ene side af legemet står med versaler: ` Ora et labora` ( Bed og arbejd). på den anden side `M og O. Ohlsson, Lübeck 1912´.

Lille klokke har et tværmål på 67 cm og som store klokke: Med profilering og gotiske borter på halsen. På den ene side af legemet ordene:`Vor Frue dyre`. Klokkerne der har slyngbomme af eg, hænger i tårnet. Klokkestolen er af metalskinner.

I 2005 blev den lille klokke restaureret, den der ringer bedeslag. Den store klokke skal nu -2017 - også restaureres, d.v.s., motoren, som får klokken til at falde i slag, bliver gennemset. Det er normalt i Danmark at klokkerne ringer morgen og aften samt til middag. Derudover ringes der umiddelbart før kirkelige handlinger. Til særlige helligdage med vigilien, bruges kiming, hvor der slås hurtige slag på ydersiden af klokken med en hammer.

Til sidst et lille udslag af folketro: I Frankrig ringes der ikke med klokkerne langfredag, og man siger at klokkerne er fløjet til Rom. Påskemorgen løber børnene ud i haven for at se dem komme flyvende tilbage...

25-09-2017, M. Dupont